Det er helt skævt. Helt skævt min ven. Og bedst som vi tror at nu kom der da lige lidt balance i tingene, får vi øje på et og andet der igen gør det helt skævt. Vi kommer ikke uden om at der er en skævhed, en skævhed i samfundet, i mig – og dig, overalt. Men vi kan snakke om skævheder på forskellige niveauer. Der er en skævhed når folk dør uden grund. Når børn sulter. Når dyr lider. Og når vi gør ondt på andre. Men der er også en skævhed når vi ikke tænker. Ja - tænker. Vi bruger alt for mange af vores vågne timer på ikke at tænke. Vi overlader det helst til andre at tænke, vi har det nok bedst med at følge skemaer, ordrer, vaner og skilte, for så slipper vi for at tænke. Det er squ da helt skævt! Men du ved godt hvad der sker, begynder man først at tænke, er der mange ting der kommer frem i lyset, og de er som regel ikke så positive. Derfor kan det være ubehageligt at tænke. Det kan gøre ondt. Der er masser af eksempler på skævheder i vores hverdag. Vi møder dem konstant, men hvis vi ignorerer dem, SÅ KOMMER VI INGEN VEGNE.

Vi grinte ad Michael Jackson, nu bliver vi triste når vi tænker på ham. Vi skruer ned for lyden når der kommer sørgelige reklamer omkring dyrenes velfærd. Vi orker ikke at se flere indslag fra kriseramte Pakistan. Vi lukker af for Dansk Røde Kors når de desperat forsøger at nå os. Vi har ALTID travlt når der er indsamling til dem der behøver. Til gengæld elsker vi at bruge tiden på tvprogrammer der ikke får os til at tænke. Tv programmer som ikke kræver det. Vi nyder at se Robinsondeltagerne udstille sig selv – bare det ikke er os selv. Vi nyder at 120 kilos tunge mennesker kæmpe for en normal og værdig tilværelse. Vi elsker at se andres hjem, køkkener og haver blive rengjorte, ordnet og rearrangeret. Det er alle små happy ends som fylder os med en smule af tilfredshed. Så går det nok alt sammen..

Fuck hvor er det skævt! Det er så skævt at vi ikke kan holde ud at se på det, derfor foretrækker vi at se på noget helt andet som ikke minder os om den evige skævhed. Jeg elsker at redde små dyr fra druknedøden i svimmingpools, jeg tror at det giver mig en indgang til himmeriget. Det er et af de momenter hvor jeg mener at der er lidt balance i tingene. Jeg får dårlig samvittighed hvis jeg kommer til at træde på snegl på vejen når det har regnet. Nogle er enige, andre synes jeg er tåbelig. ”Det er jo bare en snegl!” Hvad mener du med ”bare”? Hvem fanden gjorde lige dig til gud over alle væsener her på planeten? Hvem fanden besluttede at det er helt i orden at opfostre dyr, holde dem indeklemt, fratage dem alle deres naturlige behov og lyster, for derefter at slagte dem og æde dem – BARE OFRDI VI KAN? Det er squ da så skævt som det overhovedet bliver. En mor bliver dræbt på vej hjem fra yoga og efterlader 3 børn moderløse, bare fordi du ikke kunne vente med at snakke i mobil til du var kommet hjem, og liiiige skulle finde opladeren, for mobilos var næsten tør for strøm. Helt skævt min ven! Og endnu mere skævt at du får 4 år i fængsel. Balancen havde været at du var død og moren havde overlevet!

SÅ TÆNK DOG. Det er skræmmende så lidt vi tænker selv. Vi læner os op ad alle de regler vi kan komme til at læne os op ad, for det er jo MEGET nemmere, så slipper jeg! Jeg slipper for at tænke, jeg opdager ikke skævheden. Jeg opdager ikke den skævhed der er i at bruge 15000 på et nyt tv når der STADIG ikke findes en kur for Cancer, Aids eller mange mange andre sygdomme. Ligeså skævt er det når vi bruger regnskovens dyrebare ressourcer på at trykke idiotiske artikler om hvorvidt Helle Thorning har snydt i skat eller ej. Og helt skævt er det når 236 tusinde mennesker vælger at bruge 1 time af deres aften eller eftermiddag på at se på Amalie fra Paradise Hotel, i stedet for at bruge tiden på de mennesker de elsker eller bare holder af, den morfar de ikke har besøgt aaalt for længe, den søster de ikke har snakket med i flere år, den nabo de ikke har hilst på alt for længe nu, den kammerat de ikke har tilgivet, de deller der bare bliver flere og flere eller den hund der længe har ville ud og gå.. Men nej det ville være forfærdeligt, for så ville vi være tvunget til at tænke, til at tage stilling, overveje og kalkulere for og imod, være til stede og være til. Være til. Er det så forfærdeligt?