Jeg er netop kommet hjem fra date med endnu en slapsvans af en mand. Og inden du, kære læser går helt i sort over mit ordvalg, så prøv lige at læse lidt videre...

De mænd jeg kalder for slapsvanse er dem der har glemt sig selv, glemt hvem de er, hvad de står får, glemt deres drømme og håb, deres ambitioner og selvrespekt. Mænd omkring de 40, der er blevet alene efter 10 års helvedesægteskab, hvor de pludselig ikke kan kende dem selv igen og skal starte helt om igen, med en masse regninger og 2-3 weekendbørn.

Hvordan alt det her kommer til udtryk, ses tydeligt når du møder dem i deres hjem og eventuelt spænderer en eller to dates med dem. Deres hjem ligner noget der er løgn, der er absolut ingen orden nogen steder, heller selv om de har børn der kommer på besøg (som regel hver anden weekend). Disse børn oplever at mors hjem er ordentligt og nogenglunde konstruktivt, der er faste regler og alting har en plads på en hylde, i et skab eller en kasse. Hos far er der derimod få regler, ingen struktur og slet ingen orden. Jeg har nu set omkring 15 børneværelser - og mine veninder melder om samme tendens. Værelserne ligner en slagmark på linie med resten af fars bolig. Et par eksempler kan være at rengøringsmidlet står i samme skab hvor slikket ligger, eller at der står gryder i samme skab som glas og tallerkener, og en bestikbakke er en by i rusland. Det er normalt at der ingen lamper er i værelserne, som eksemplet hvor der slet ingen lamper er i stuen, eneste lyskilde er altså tv'et og det er heller ikke unormalt for de her slapsvanse at der ingen dekorationer er på væggene, heller ikke på børneværelset, alle vægge er gabende tomme. Med andre ord deres hjem ligner noget de lige er flyttet ind i, på trods af at de har boet der i årevis. Der er absolut ingen orden, hygge eller rar fornemmelse. Derudover er det i 9 ud af 10 tilfælde direkte uhumsk og møj hamrende beskidt. Fede signaler at sende til sine børn, nå ja og gæsterne. Vi bor i lort til halsen uden nogen former for orden - og det er helt okay, for far gider simpelt ikke.

Hvordan slapsvansene bor er dog forskelligt, jeg har mødt mænd på 40 der har boet hjemme siden skilsmissen for to et halvt år siden. Jeg har også mødt mænd der bor i små usle og virkelig uhumske lejligheder, og endelig har jeg mødt mænd der bor i eget hus, men stadig er ramt af "far gider ikke" -syndromet.

Når man spænderer tid med disse slapsvanse, skal man ikke forvente hverken initiativ, handlekraftighed eller anden form for føring fra disse mænd, det har de alle tabt i deres helvede af et ti årigt ægteskab. Når man spørger dem Hvad har du lyst til at lave?, er deres første respons, Hvad synes du? Hvad skal vi spise? Jeg er ligeglad, svarer de ofte. De har glemt dem selv, deres holdninger og meninger og går i zombie-trance tilstand og venter på en ny kvindelig hersker, der kan fortælle dem, hvor sukkeret skal stå, hvad de skal have at spise og hvad der er planlagt af aktiviteter for weekenden. Så skal du på date med en mand hvis fortid ligner den jeg har har skitseret, må du endelig ikke forvente nogen former for initiativ, fede events eller planlagte aktiviteter, for det evner han simpelt hen ikke.

En hel del af disse mænd har, i desperationen over at være blevet alene efter ti års ægteskab, anskaffet sig en hund. En hund som de i virkeligheden hverken har tid eller lyst til at opdrage og derfor ingen kontrol har over. Sjovt nok er det altid store og gerne dominerende hanhunde de vælger, om det er forsøg på at absorbere hundens maskulinitet, vides dog ikke - det virker i hvert fald ikke. Jeg har efterhånden set en del eksempler på mænd med hunde der skider over hele haven og enkelte også inde i huset. De kan ikke gå almindeligt i snor og da slet ikke uden. De er mere eller mindre vilde og gør af alt hvad der rør sig og så er de naturligvis alene alt for mange timer hver dag.

Et andet syndrom der plager alle disse slapsvanse er deres mangel på håb og drømme, når man forsøger at starte en samtale om fremtiden, går den død inden man har fået sat sig til rette i sofaen, for der ER ingen håb og drømme. Mændene er simpelthen tilsyneladen gået helt i står, både mentalt og følelsesmæssigt. De tager hellere et ekstra skod job som matcher deres nuværendes kodjob for at kunne betale alle regningerne istedet for arbejde for at få et bedre job og deraf en bedre indtægt. Det er sku sørgeligt. Så tror fanden man ingen håb og drømme har, når man ingen eller næsten ingen indtjening har.

Jeg kan ikke lade være med at føle en smule skyld på mit køns vegne, har mine medsøstre virkelig pillet disse mænd helt fra hinanden? Hvorfor dog? Og hvorfor har mændene tilladt det? Og hvor længe skal disse mænd have, før end de kommer på banen igen og får styr på deres shit og viser de dejlige, maskuline og handlekraftige mænd de i virkeligheden er?

Min teori er at mændene bliver plukket. Ved skilmissens port ender de alle sammen som taberen, eks konen beholder boligen, alle møbler, tv og anlæg, al orden og struktur i den hverdag de engang var fælles om. Manden skal til gengæld starte helt om, han skal have en ny bolig, den skal indrettes med de få penge han har tilbage efter at have betalt unerholdningsbidrag og andre udgifter til deres fælles økonomi som han ikke kommer ud af foreløbig. Og alt sammen for børnenes skyld. For børnenes skyld opgiver han alt, så de kan blive i deres trygge rammer, men det mændene glemmer er, at den trygger rammer pludselig er blevet til to rammer der skal være trygge, og det er altså ikke nok at have en ramme der fungerer og hver anden weekend komme til anden ramme der slet ikke fungerer.

Er der håb for disse mænd? Hvordan skal de nogensinde kunne finde kærligheden igen? Og hvem har mod på at gå ind til en slapsvans? Det kræver i hvert fald en stærk kvinde, for hun skal organisere hele hans liv, udover sit eget. Og så sidder han i saksen igen! Fint ikk?

Den eneste anden løsning der er, er at slapsvansene selv får styr på eget shit! Og SÅ inviterer damerne på besøg. Jeg mener hvem har lyst til at komme på date i en bolig der er møgbeskidt med ekstrem rod alle vegne og et gulv så klistret at det papir man bukker sig for at samle op fra køkkengulvet, sidder fast? Ikke jeg. No sir!

Så kære mænd - FÅ NU STYR PÅ JERES SHIT!